Enkeltbur, passer til 1 max 2 kaniner, afhængig af størrelse
og behov.
Størrelsen på disse bure er omkring 0,75 m2 (60x120 cm)
Dobbeltbur eller løbegård, passer til 1 max 3 kaniner, afhængig
af størrelse og behov.
Størrelsen på disse bure er omkring 1,5 m2 (2 etager á
60x120 cm) eller 1,6 m2 ( i et plan 90x180 cm)
Boks indrettet specielt til kaniner, passer til 1 max 4 kaniner,
afhængig af størrelse og behov.
Størrelsen på denne boks er omkring 8 m2 (300x270 cm)
Standard bur: 1 kanin 60 kr, efterfølgende kaniner 15 kr.
Luksus bur: 1 kanin 85 kr, efterfølgende kaniner 20 kr.
VIP boks: 1 kanin 110 kr, efterfølgende kaniner 25 kr.
(flere kaniner i samme bur, kun hvis kaninerne er vant til at gå sammen i forvejen).
Priser er pr dag og incl. moms.
Ankomst- og afhentningstid skal aftales på forhånd.
Check ind; kl: 14:00 - 18:00
Check ud; kl: 09:00 - 11:00
Ved senere afhentning eller tidligere aflevering beregnes et ekstra døgn,
og er der ikke på forhånd reserveret et ekstra døgn,
kan det ske at vi er nødt til at sætte kaninen i et andet
midlertidigt bur.
Ankomst- og afhentningstid skal aftales på forhånd.
Kaninstalden er af sikkerhedsmæssige årsager altid aflåst.
Først og fremmest er kaninen skabt til selv at finde sin føde,
og det består mest af græs, grene og blade. Det tager tid og
kaninen hopper rundt for at lede.
Til sammenligning får rigtig mange burkaniner hver dag skålen
fyldt op med foderpiller og en skål frisk vand.
Det er desværre bare ikke godt nok, og er også skadeligt for
kaninens sundhed.
En burkanin keder sig let og kommer derfor til at æde for meget og
det giver slet ingen mulighed for motion.
En kanins tænder vokser hele livet, så det er meget vigtigt
at den får en kost, som sliber tænderne.
Her er piller heller ikke meget bevendt. Det er langt bedre med græs
og hø, som giver en masse tyggetid, ligesom grene er et must i kaninburet.
Piller har dog sin berettigelse, da de indeholder vitaminer og holder kaninen
dækket ind. Find et foder, som har et højt indhold af fibre
og lavt fedtindhold.
Som hovedregel skal du holde dig fra foderblandinger med majs, nødder
osv. , de er alle med for højt fedtindhold og kaninen sorterer ofte
i foderet og får derfor ikke hvad den har behov for.
Køb i stedet et godt pillefoder, som måske ser mere kedeligt ud men er bedre for kaninen.
En dværgkanin på omkring 2 kg behøver ikke mere end ca. 1/2 dl piller hver dag.
Hø gives ad libitum. Brug gerne en høhæk, så kaninen ikke træder det ned og sørg for der altid er frisk hø tilstede i buret.
Find grene i haven eller naturen. Hos os er æble-, bøg-, og hasselgrene et hit. Om vinteren bliver kaninerne rigtig glade for gran og fyr (husk juletræer tit er meget sprøjtede, og så skal de ikke ende i kaninburet).
Masser af andre grene kan bruges fx pil, eg, løn, pære og birk.
Brug dog ikke grene fra prydhaven mange er giftige.
Kaninen er først og fremmest skabt til at spise græs og grønne
blade, så udnyt sæsonen og find fx mælkebøtter
(kaninen spiser både blomst og blade) og vejbred (både den brede
og den smalle).
Masser af andet ukrudt kan bruges, men det er en meget god ide, lige at
kende de vigtigste giftige planter inden man går i gang med en større
indsamling.
I mindre omfang kan gives grønsager som gulerod, pastinak, rødbede,
græskar mv.
Gulerodstoppe, radissetoppe, ærteplanter (hvis du selv har sået
ærter), ærtebælge og persille er rigtig godt for kaninen.
Frugt kan gives i mindre omfang, brug det evt. som slik i stedet
for dyrehandlerens majsstænger og youghurtdrops, der ikke er egnet
til kaniner og i øvrigt kan kaninerne meget bedre lide et
lille stykke æble eller gulerod.
De fleste kaniner har smagspræferencer og ikke alle er lige vilde
med det samme!
Ganske kort fortalt skal kaninen dagligt have:
* masser af godt hø
* en smule foderpiller
* en frisk gren
* grønt fx. mælkebøtte, græs, vejbred (vinterhalvåret fx rucolasalat, feldsalat, tørrede blade m.v.)
Kan mit kæledyr blive smittet?
Man ved fra eksperimentelle studier, at hunde, katte, fritter, kaniner og
hamstere kan inficeres. I Danmark er der konstateret COVID-19 hos hund og
mink, ligesom der i Nederlandene også er fundet COVID-19 hos mink.
Der er på verdensplan, herunder i Danmark, rapporteret om fund af coronavirus (COVID-19) i kæledyr (hunde og katte). Spredning af virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster eller nyser.
Der er fortsat ikke bevis for, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af coronavirus. Alligevel anbefales det, at man også følger de generelle hygiejneråd, når man er i kontakt med sit kæledyr, undgå fx at dele mad med dyr eller lade dyret slikke dig i ansigtet. Desuden bør du vaske hænder, hver gang du har været i kontakt med dit kæledyr.
Skal mit kæledyr undersøges, når jeg selv har COVID-19?
Fødevarestyrelsen anbefaler ikke generelt, at COVID-19 smittede dyreejere
får testet deres kæledyr, da risikoen for, at dyret viderebringer
smitte må anses for minimal, hvis dyret holdes isoleret i hjemmet.
Hvis du har mistanke om, at dit kæledyr er smittet, bør du tage kontakt til din dyrlæge, som vil vurdere, om der er behov for at få dit dyr testet.
Er du smittet med COVID-19 skal du være særlig opmærksom på god hygiejne ved kontakt med dit kæledyr, undgå fx at dele mad med dyr eller lade dyret slikke dig i ansigtet. Desuden bør du vaske hænder, hver gang du har været i kontakt med dit kæledyr.
Hvis du er i hjemmekarantæne, skal du følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og du må derfor som udgangspunkt ikke forlade hjemmet.
Hvis du har kæledyr, som du plejer at lufte i snor, må du kun lufte dem i egen lukkede have, som ikke benyttes af andre; undgå tæt kontakt til andre dyr.
Hvis dette ikke er muligt, kan der være behov for, at dit kæledyr bliver passet af andre, f.eks. uden for hjemmet. I dette tilfælde skal du tage de smitteforebyggende forholdsregler, som sundhedsmyndighederne anbefaler, så du ikke smitter dem, der skal passe dit kæledyr.
Hvad skal du gøre som dyreejer, hvis dit dyr har COVID-19?
Har du fået bekræftet, at dit kæledyr er smittet med coronavirus,
skal du behandle dit kæledyr efter de samme anbefalinger, som der
er for mennesker med COVID-19. Dvs. undgå tæt kontakt til andre
dyr og være opmærksom på god hygiejne. Hvis dit kæledyr
bliver mere sygt, skal du kontakte dyrlægen, så dyret kan få
hjælp.
Det er vigtigt, at du er særlig opmærksom på god hygiejne ved kontakt med dit kæledyr, undgå fx at dele mad med dyr eller lade dyret slikke dig i ansigtet. Desuden bør du vaske hænder, hver gang du har været i kontakt med dit kæledyr. Hold så vidt muligt dit kæledyr indenfor, indtil det er rask igen. Hvis du er nødt til at lufte din hund, så gør det på egen matrikel. Hvis dette ikke er muligt, skal du gøre turen så kort som muligt og undgå, at den får kontakt til andre dyr. Det er vigtigt, at dyrets efterladenskaber samles op.
Der er fortsat ingen indikation af på, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af COVID-19 virus til mennesker. Alligevel anbefales det, at man følger de generelle hygiejneråd, når man er i kontakt med sit kæledyr. Spredning af COVID-19 virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster eller nyser.
Kilde: Fødevarestyrelsen